Temaer

Tiltrækning, validering og gentagelse er dét, der meget ofte udspiller sig når den ængstelige/ambivalente møder den afvisende/undvigende partner. 1 -Den ængstelige partner ved ikke, hvordan autentisk følelsesmæssig støtte virkelig føles, så de ved ikke, hvad de skal kigge efter i en tryg, langvarig partner-relation. Hvis den undvigende partner er den kurtiserende og opsøgende part, så kan det hjælpe den ængstelige partner til at føle sig ønsket og elsket, men det betyder ikke, at det, den undvigende tilbyder, er det samme som en vedvarende og autentisk følelsesmæssig støtte. Den ængstelige partner er også tiltrukket af de undvigende partneres pseudo-stabilitet. Hermed menes, at den undvigende meget tidligt har udviklet selvbestyttelses-strategier, der bl.a handler om at klare sig selv og ikke at have brug for nogen eller noget. Det giver den ængstelige en følelse af balance, lige indtil de samme træk begynder at efterlade den ængstelige følelsesmæssigt alene. Den afvisende/undvigende partner er forelsket i den ængstelige/ambivalente partners evne til at udtrykke sig følelsesmæssigt og af deres pseudo-sårbarhed. Hermed menes, at den ængstelige tildligt har udviklet selvbeskyttelsesstrategier, hvor de har måtte kalde på omsorg, bl.a. gennem protest, hjælpeløshed, omklamring og pleasende adfærd, hvor al individualitet og selvstændighed har måtte opgives. Den adfærd hjælper den undgående med at forbinde sig til følelser, som de ikke oplever i sig selv på grund af deres undgåelse, før følelserne begynder at dukke op i negative cyklusser, som de ikke ved, hvordan de skal håndtere. Den undvigende partner kan lide at føle sig vellykket og succesfuld. I begyndelsen af forholdet tolker de den ængstelige partners udtryk for at se dem som stærke og uafhængige som “jeg gør det rigtigt” – lige indtil de ikke gør det eksempelvis når de bliver kritiseret for ikke at vise, at de “har brug for” den ængstelige. 2 -Den ængstelige partner er bekendt med forhold, hvor den person, de har brug for, måske eller måske ikke er der for dem. Undvigende partnere, der kæmper med følelsesmæssigt engagement -og nogle gange commitment, passer derfor ind i dette narrativ. Det er dét, den ængstelige partner kender til, det er deres comfort-zone, bortset fra at den kun genskaber fortiden og det medfører følelsesmæssig smerte og en oplevelse af alenehed og forladthed. Den undvigende partner er vant til at føle sig følelsesmæssigt domineret og invaderet, igennem en hård, kritisk, kontrollerende og rigid kontaktform, så den ængstelige parters anmassende måder føles ikke fremmede for dem. De kan ikke lide det, men går ud fra, at “det er sådan her forhold er. Jeg vil ikke være alene, så hvis jeg skal være i et forhold, skal jeg vænne mig til det”. Det vil medføre et ubehag der ender med at de bl.a udsender en masse blandede beskeder. Eksempelvis trækker sig følelsesmæssigt væk – mens de bliver fysisk. Tidligt i forholdet kan denne “balancegang” måske virke. Men med tiden begynder netop de egenskaber, der virker trygge eller i det mindste ikke bekymrende, at køre i negative cirkler, der eroderer følelsesmæssig kontakt og forhindrer løsning af problemerne. Det er ekstremt nedslidende for forholdet. Begge partnere ender med at føle sig følelsesmæssigt alene og handler på måder, der forstærker det ængstelige og undvigende hos dem hver især. 3 – Helt dybt inde tror den ængstelige partner, at de ikke fortjener kærlighed, og den undvigende tror at for at få kærlighed og anerkendelse skal man lukke af for svære følelser og klare sig selv, men opnår kærlighed igennem præstationer…..så når ægte kærlighed kommer, føles det fremmed for dem, og de skubber den væk, hvilket hos den ængstelige giver plads til den, der ikke helt engagerer sig, hvor det føles “trygt”, men i virkeligheden ikke er trygt, i det lange løb og hos den undvigende giver plads til dem, der vil kritisere dem på ny over, nu over ikke at vise følelser og comitte. Det er velkendt og blot gentagelser af gamle mønstre. Begge skubber de partnere med tryg tilknytning væk. Den gode nyhed er, at begge parter kan bruge parforholdet som en udviklende, helende og reparerende platform. Begge kan lære at håndtere deres tilknytningserfaringer og adfærd på måder, hvor de kan skabe et nyt miljø med nye korrigerende relationelle erfaringer henimod tryg tilknytning. En anden god nyhed er, at du kan godt, som den eneste i forholdet, kaste dig ud på denne udviklende rejse, hvilket vil hjælpe dig med at begynde at optræde på nye måder og fremvise dig fra andre sider, der kan inspirere din partner til udvikling. Måske vil din partner udvikle sig sammen med dig – måske er din partner ikke interesseret i denne udvikling og du vil måske være nødt til at overveje andre muligheder. Men ikke før én af jer tager det første skridt, vil i finde ud af det.

Seksualitet, Parforhold og Tilknytning Man kan inddele parforholdet i 3 adfærds/motivationssystemer. Ofte viser kriser, i parforholdet, sig i det seksuelle adfærdssystem først, måske gennem mindre sex, vi ophører med at have sex eller gennem utroskab. Det kan du høre mere om hér.

Når konflikter “kører i ring” eller man oplever “kommunikationsproblemer” i sit parforhold, kan det være en god idé, at undersøge hos sig selv, hvordan man både udtrykker sig og modtager information. I videoen hér, beskriver jeg to af de typiske måder, utrygt tilknyttede, responderer på, når de oplever behov ikke opfyldes. Rigtig mange har gennem opvæksten udviklet et utrygt tilknytningsmønster og copingstrategier, som var en måde at tilpasse sig på i ft de familierelationer man havde. I voksenlivet vil de selvsamme strategier spænde ben for en åben og tryg kommunikation og så efterlades vi frustrerede og magtesløse i uforløste konflikter. Der er en vej ud af det, heldigvis! Tilknytningsmønstre kan godt ændres. Det kræver tid og tålmodighed og mod til at gøre noget andet end det man plejer. Men det er en god investering at bruge tiden på det, da det i sidste ende vil resultere i et langt mere trygt og levende parforhold.

Flere af os har desværre lært engang, at vores følelser ikke betød noget. At “det var da ikke noget at blive ked af, sur over, tage sådan på vej over” etc.  Det betyder, at man kan senere kan blive alvorligt i tvivl om retten til at føle det man gør OG ikke mindst at tage sig af det. Man vil forsøge ikke at tage hensyn til sine følelser og ønske at man “bare kunne være ligeglad med …..(fyld selv ind)”  Hos mig kan du ikke lære at blive ligeglad med dine følelser og når jeg spørger mine klienter om det virkelig er det de vil, vil de heller ikke. Men de har meget svært ved at forestille sig “hvad det kommer til at betyde” eller ” hvad konsekvensen bliver” hvis de skal give deres følelser betydning og handle derefter. De frygter det i større eller mindre grad. Der er ingen konsekvenser ved det. Du får det faktisk kun bedre❤️

Når du overforklarer følelser og behov, er det et forsøg på at “please andre” og/eller undgå konflikt. Men det er ikke nødvendigt at overforklare hvorfor du føler som du gør eller brug for det du har brug for. Du har RET til at have og udtrykke dine følelser. Du har RET til at have og udtrykke dine behov. Du har sikkert lært engang, at det var en god ide at gemme følelser og behov væk, fordi de ikke blev taget alvorligt eller fordi andre ikke kunne tackle dine følelser og behov, og selv blev sårede. Det var et svigt. Hvis du fortsat gemmer dine følelser og behov væk eller tilpasser dem efter hvad andre kan “tåle” eller holde ud, svigter du dig selv. Der er ingen god grund til at fortsætte med det

Når vi gerne vil agere anderledes end vi gør, I vores relationer, men er bange for at gøre det. Her har jeg talt med en mand, en far – der finder det frustrerende at vide, hvad han bør gøre men opleve sig selv gøre noget andet -og hvordan han føler sig modløs, i situationer, der bliver ved med at gentage sig eller synes uden ende. Modløshed, Håbløshed, meningsløshed er ikke følelser. Det er er et forsvar mod at mærke vores følelser og at stille os dér, vil besværliggøre, hvis ikke umuliggøre at flytte os. Vi er nødt til at arbejde os igennem forsvaret. Det kræver mod og viljeshandling. Det kræver vi tør kigge ind i og mærke, måske meget svære og blandede følelser. Meningen med det er, at når vi tør mærke en følelse, sætte ord på den, fornemme impulserne, så får vi større klarhed og bevidsthed omkring hvad vi skal gøre, hvordan vi skal agere og udtrykke os på en langt mere hensigtsmæssig måde.

“Du kan ikke elske andre, før du elsker dig selv”…. Det er noget pladder! Hør hvorfor og hvordan du lærer at elske dig selv

Tilføj noget indhold til hver af dine videoer, som f.eks. en beskrivelse, en udskrift eller et eksternt link. For at tilføje, fjerne eller rette kolonnenavne, gå til Kolonner.