93% af de par der har været igennem min praksis er blevet sammen
Jeg tilbyder parterapi, der står på den mest videnskabelige og empirisk understøttede neuroaffektive udviklingspsykologi, som beskriver de tilknytningsmønstre vi bærer med os og hvordan de influerer i vores par-dynamik. I terapien deler jeg alle de observationer jeg gør mig, omkring jeres pardynamik – særligt dem i ikke selv har øje på . Det er meget ofte dér hvor parret ikke har opdaget deres dynamik eller mønster og ikke får ”set” hinanden, at parret oplever konflikterne kører i ring. De står tilbage med en følelse af at tale om tingene, men alligevel altid ende samme sted. Jeg er hurtig til at identificere, både jeres ”blind spots” og jeres ressourcer. Derfor kan vi hurtigt arbejde effektivt med at bryde mønstre når de opstår, gøre brug af nye tillærte tilgange -og det har vist sig succesfuldt under sessionerne.
Det kan i forvente hos mig
Hos mig er udgangspunktet at genskabe en kærlig kontakt. I kan have en oplevelse af, at der er en der er mest rigtig eller mest forkert og dermed skyld i, at parforholdet har konflikt – men i parforholdet bidrager begge, ofte ubevidst, til dynamikken imellem jer. Hos mig vil I opleve at træde ind i et trygt arbejdsrum, hvor jeg ikke er dommer over hvem der skyldig. Jeg hjælper jer derimod til at tage ansvar og til at få øje på de afgørende tidspunkter, hvor I ikke får øje på hinanden. Når vi ikke ser hinanden klart, men er ramt i sårede følelser, vil vi møde hinanden igennem et forsvar og det vil skabe modstand. Det er derfor dynamikken, der er det centrale i parterapi. Hos mig får I mulighed for at sætte ord på de tanker og følelser, I holder tilbage eller oplever, ikke er blevet hørt eller mødt endnu. I vil lære at håndtere konflikter på en sund og udviklende måde.
Temaer jeg har ekspertviden & erfaring med...
Hvad siger mine klienter....
De typiske misforståelser om parterapi
Grundet min store passion og evige nysgerrighed for mit fag er jeg på forkant med nyeste studier, teorier og metoder globalt og er dedikeret til hele tiden at dygtiggøre mig. Jeg adopter løbende metoder baseret på forskning, relevante efteruddannelser, kurser, faglige netværk og evidens fra egen praksis. Jeg hviler ikke i at én metode virker for alle, men at en solid faglighed og bred værktøjskasse, favner alle mine klienter mere effektivt.
Udsnit af relevante certificeringer
ü Diplomeret psykoterapeut med en 4-årig uddannelse i oplevelsesorienteret psykoterapi fra Psykoterapeutisk Institut.
ü Eksamineret i en 1. årig uddannelse/overbygning som Kognitiv Parterapeut.
ü Certificeret Familie og parterapeut gennem HEG – Human Education Group.
ü Eksamineret familieterapeut. En 1-årig efteruddannelse i oplevelsesorienteret familieterapi.
ü Kursus i emotionsfokuseret parterapi
93% forbliver sammen & oplever et mere kærligt, bevidst & spændene parforhold uden nedslidende konflikter
Grunden til at par der committer til et jævnligt forløb, indenfor en periode, oplever bedre resultater er, at de i dette commitment giver parfarholdet arbejdsro. Der indgås en aftale om at bruge tid på parholdet og hinanden, så tvivl og evt frygt for at blive forladt, dæmpes -og ikke står som forstyrrende elementer. Arbejdsro og tillid til processen er et godt fundament at gå i parterapi på. Hvorimod enkelte sessioner fra gang til gang ofte bliver en fragmenteret indsats hvor tvivlen får lov at leve med en åben bagdør og processen bliver afbrudt og forstyrret.
90 min. Parterapi
-
Betales ved start på session
-
MobilePay/Kort
-
Afbud skal ske 48 timer inden
Acceleratorforløb
-
6x90 min. par + 2x60 min. individuel
-
Betales & indløses online
-
Skal bruges indenfor 16 uger
Commitmentforløb
-
10x90 min. par 2x60 min. individuel
-
Betales & indløses online
-
Skal bruges indenfor 22 uger
Ofte stillede spørgsmål
Afbud kan kun gives via bookingsystemet på min hjemmeside eller på mail, senest 48 timer før din aftalte tid. Sker afbuddet senere betales der fuld pris for sessionen.
Det gælder uanset sygdom, corona og karantæne eller barn syg. (Afbud kan ikke gives på hverken sms eller som besked via platforme på sociale medier)
Har du en tid mandag morgen inden kl. 10:00, skal afbuddet være givet fredag inden kl. 12:00
Du behøver heldigvis ikke at overbevise din partner om at tage i terapi.
Men du kan invitere din partner til at tage med og fortælle om følgende:
-det er ikke nødvendigt at begge synes det er en god idé
-det er ikke nødvendigt at begge er lige engagerede og motiverede. Engagement kan stige og falde og ændre sig, frem og tilbage, alt efter hvad der høres og siges, imellem parret og fra terapeuten.
-det er ikke nødvendigt at begge er enige om, at der er et problem eller hvad problemet er.
Det eneste der er nødvendigt, er at I begge møder op.
Der er ingen krav til hvad I skal byde ind med, I byder ind med hvad der nu end er, uanset om det er meget eller lidt. Der er ingen forventning til at begge ”leverer” lige meget.
I er begge frie til at blive eller gå hele vejen i gennem sessionen – Hvis der vælges at gå, står det den tilbageblevne frit for at bruge tiden individuelt.
Hvad er psykoterapi
Psykoterapi er anvendt videnskab, en behandlingsmetode der bygger på et solidt psykologisk teoretisk og empirisk grundlag. Psykoterapi har til formål at diagnosticere, behandle, lindre eller helbrede samt forebygge alle former for psykologisk lidelse og smerte.
Psykoterapeut – Hvad er en Psykoterapeut
En psykoterapeut arbejder med forskellige psykologiske problemstillinger og benytter psykoterapi som behandlingsform. Man kan sige at psykologien er teori, og psykoterapien er praksis.
Psykoterapeut-titlen er ikke beskyttet, men der er statsgodkendte uddannelsessteder, hvor man efter endt uddannelse kan søge optagelse i psykoterapeutforeningen, der overholder etiske regelsæt. En godkendt psykoterapeut kan derfor kalde sig ”Psykoterapeut -MPF”. Psykoterapeutuddannelsen er selvbetalt, i den private uddannelsessektor, og tager mellem 4 -6 år.
Psykoterapeuter adskiller sig fra psykologer på følgende områder:
- En psykoterapeut er uddannet til at tilbyde og varetage samtaleterapi som behandlingsform.
- En psykoterapeut har, under sin uddannelse, gennemgået egenterapi og personlig udvikling
- En Psykoterapeut har, på lige vis med en psykolog, både uddannelse og erfaring ift. behandling af bl.a. angst, stress, depression, men uddannes ikke til at stille kliniske diagnoser.
Psykolog – hvad er en psykolog?
At være psykolog er en beskyttet titel i Danmark. Det er en teoretisk uddannelse, der læses på universitet og tager 5 år. Psykologen kan herefter videreuddanne sig yderligere og specialisere sig i forskellige retninger. Det kan f.eks. være som psykoterapeut, krisepsykolog, børne- og ungdomspsykolog, organisationspsykolog eller erhvervspsykolog. Der er ikke krav om egenterapi eller supervision på psykologistudiet – det krav stilles først når psykologen vælger at blive autoriseret eller at videreuddanne sig indenfor et speciale.
Psykologer kan vælge at blive autoriserede, hvilket kræver en 2-årig praktisk efteruddannelse og mindst 160 timers supervision, hvorefter man kan kalde sig “autoriseret psykolog”. Dette er en frivillig ordning og dermed ikke en betingelse for at udøve sin praksis i Danmark
Psykiater – hvad er en psykiater?
Psykiater er også en beskyttet titel i Danmark. En psykiater er uddannet læge, hvilket tager ca. 6 år. Herefter tager lægen en specialuddannelse i psykiatri, som gør, at psykiateren – i modsætning til en psykolog – må ordinere medicin til klienterne. Mange psykiatere tager endnu en efteruddannelse i psykoterapi og kan derefter både give samtaler og medicin.
Der kan være flere grunde til at man oplever tidligere terapi ikke har virket.
-Det kan være, i ikke har været helt klar til fuldt ud at gå de svære skridt
-Det kan være kemien mellem jer og tidligere terapeuter ikke var god og kom til at stå i vejen
-Det kan være at din tidligere terapeut og jer ikke fik afklaret præcist hvad i havde brug for og hvad i ville arbejde med.
-Det kan være at i har haft en terapeut, der ganske enkelt ikke var dygtig nok
Min terapiform er undersøgende både i ft jer og det i ønsker og hvad der sker ”her og nu” i rummet.
Jeg vil sørge for at afstemme og tjekke af om relationen i mellem os er som den skal være og holde snuden i sporet i forhold til at få jer derhen hvor i gerne vil være.
Altså afstemme om vi arbejder med det, i gerne vil.
De fleste af mine klienter fortæller, at de sjældent eller aldrig har oplevet at få så meget ud af terapi, som de gør hos mig.
Hos mig vil den første samtale altid være indledende hvor jeg kort vil fortælle om mig selv, min baggrund og hvordan jeg arbejder.
I får mulighed for at stille spørgsmål, hvis der er noget, der er vigtigt at få på plads inden vi starter.
Det vigtigste for samtalen er dog at få afdækket, hvad i har brug for og ønsker af terapien og at i får mulighed for at mærke efter om kemien er der -om jeg er “den rette” til at hjælpe jer.
I kan desværre ikke bruge din henvisning, fra egen læge hos mig. Det er kun psykologer med ydernummer, der kan tage i mod henvisninger fra egen læge.
Det kan være, i har en sundhedsforsikring, der dækker psykoterapi. I så fald skal i betale mig og selv efterfølgende sørge for refusion på din forsikring.
Jeg kan ikke sige hvor mange sessioner, der skal til for, at I får det bedre.
Det afhænger af flere ting – Først og fremmest, hvad det er for problemer, I henvender jer med, hvor længe har de stået på, hvor kommer de fra m.m.
Dernæst hvor hyppigt kommer I -og hvordan arbejder I videre med det, I lærer i terapien. Hvis I ingenting gør i mellem sessionerne – så vil behandlingstiden være lang.
Nogle har et grundlæggende godt liv og har blot brug for et kortere forløb i ft et enkeltstående problem – andre har lange og traumatiserende historier med sig, enten individuelt eller som par, med flere problemstillinger, der kræver et længere forløb.
Et gennemsnitligt forløb hos mig er ca. 17 sessioner – dvs nogle har 5 og andre 40.
Hvis I ønsker at tage jer selv og jeres parforhold og problematikker alvorligt, anbefaler jeg ikke under 8 sessioner.