Utroskab
Afspilningsliste
Seksualitet, Parforhold og Tilknytning Man kan inddele parforholdet i 3 adfærds/motivationssystemer. Ofte viser kriser, i parforholdet, sig i det seksuelle adfærdssystem først, måske gennem mindre sex, vi ophører med at have sex eller gennem utroskab. Det kan du høre mere om hér
Link – Artikkel om bla bla bla
Vokset fra hinanden
Afspilningsliste
Kærlighed er IKKE NOK, hvis du vil lykkes i dit parforhold. Se med hér, hvis du vil vide, hvad det kræver -og hvad der skal til for at få succes i parforholdet og del gerne, så vi kan sprede vejen til kærlighed sammen ❤️
”Overvejer du at I ikke passer sammen? Måske har du ret.” 😳 Sagde parterapeuten dét? Ja, det sagde jeg🤷♀️ Denne video går ud til alle dem der kæmper og struggler (alene) i parforhold, hvor I egentlig GODT VED, at I ikke kan få dét, I har brug for. (Jeg har mange klienter i denne klemme) Spar jer selv for alt for meget hjertesorg og hør med hér☝️ – det handler nemlig ikke om dig. Der er altid et udviklingspotentiale på begge sider – men vi kan ikke udvikle, på nogen der ikke vil. Så uanset hvor meget du går i individuel parterapi, og tager ejerskab for det, der er dit og ændrer på det, du bringer ind i en dynamik, vil der komme et tidspunkt, hvor din partner er nødt til at gå dig i møde og kigge på sig selv. Det kan desværre ikke lykkes uden. I´m sorry! ❤️🫶🙏
Vil din partner ikke med i terapi? Se med hér Jeg hører ofte om par, hvor den ene ønsker at gå i parterapi og den anden ikke vil. Der kan være mange (negative) forestillinger om hvad parterapi er og kræver og gode grunde til ikke at ville det -men også mange grunde der er båret af frygt. Frygt for at få skæld ud, blive gjort forkert, være skyld i, have svært ved at åbne sig for fremmede eller mene at der ikke er et problem, have svært ved at udtrykke sig og mange andre årsager. Der er grundlæggende ikke nogen der er forkerte og parterapi handler ikke om at finde ud af hvem der er skyld i hvad. Begge behøver ikke at være lige engagerede og motiverede for parterapi og man behøver ikke at være enige om, hvad problemet er eller at skulle sige lige meget i terapien. Man behøver – i første omgang -bare at møde op – man bestemmer selv, hvor meget man vil sige. Parterapeuten vil hjælpe begge parter med at blive hørt og skabe et rum, hvor uhensigtsmæssige måder at kommunikere på bliver stoppet. Ligeså hjælpe parret til at få øje på og stille sig nysgerrige overfor de dynamikker der forhindrer kontakt og nærhed og se dynamikken som problemet – i stedet for hinanden. I videoen kan du høre, hvad du evt. kan sige til din partner, som måske ikke er helt overbevist om at skulle afsted.
Noget der lyder så utrolig simpelt kan være så helt utroligt svært – når følelsesmæssige samtaler går i hårdknude, fordi vi enten ikke kan bære vores egne følelser og/eller rammes i skyld, forkerthed og følelsen af, at vores partner måske kræver, vi skal lave om på os selv. Det umuliggør samtale. Men det betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre med lidt hjælp. Hør med om hvordan dette ægtepar fik et afgørende mødeøjeblik. ❤
Link – Artikkel om bla bla bla
Manglende nærvær & intimitet
Afspilningsliste
Skal der skrues op for intimiteten på ferien? Se med hér ❤️ Rigtig mange par har udfordringer med intimiteten i parforholdet. Mange forbinder intimtet med den fysiske form for intimitet, men der er flere måder hvorpå vi kan være intime og føle os forbundne med vores partner på. Intimitet hviler på gensidig tillidsfuldhed, at vi er åbne, indfølende er fortrolige og stiller os sårbare. Her beskriver jeg 5 former for intimitet og et par der fandt stor glæde over at opdage forskellige former for intimitet og dermed også flere muligheder for at komme tættere på hinanden.
Fysisk berøring er nødvendigt for mennesker. Men fysisk berøring, er som et sprog for sig selv med adskillige ”dialekter” og det er slet ikke sikkert at vi forstår eller taler hinandens dialekt, i vores parforhold. Der er stor forskel på hvad og hvilke berøringer der er almindelige og kærlige berøringer og hvad og hvilke der er seksuelle berøringer. I et parforhold er det godt med en balance i mellem almindelige fysiske, kærlige berøringer og seksuelle berøringer. Det dur i mange tilfælde ikke, hvis en partner kun oplever at modtage seksuelle berøringer fra sin partner -men omvendt dur det, i mange tilfælde heller ikke, hvis der kun gives almindelige fysiske berøringer og slet ingen seksuelle. Der er for de fleste et stort ønske om at mærke at blive begæret men også et stort ønske om at blive rørt ved, hvor der intet ”forventes” eller ”tages” eller har seksuelle undertoner.” Hør her om et par, hvor begge oplevede at føle sig afviste. Den ene fordi der var for mange seksuelle berøringer for ofte, den anden fordi berøringerne ikke blev betragtet som seksuelle berøringer og dermed initiativ.
Seksualitet, Parforhold og Tilknytning Man kan inddele parforholdet i 3 adfærds/motivationssystemer. Ofte viser kriser, i parforholdet, sig i det seksuelle adfærdssystem først, måske gennem mindre sex, vi ophører med at have sex eller gennem utroskab. Det kan du høre mere om hér.
Når vi tager initiativ til sex og bliver afvist skabes der ofte svære og negative tanker og følelser hos -både -den afviste og den der afviser. Det behøver ikke at være sådan, hvis vi kan skabe et trygt og nænsomt rum hvor vi både tør stille os derud hvor vi tager initiativet og også trygt kan afvise. Hvis det trygge rum etableres, vil det ofte medføre større intimitet og nærhed….og endnu mere sex…. hør med hér❤
Link – Artikkel om bla bla bla
Konfliktfyldt relation
Afspilningsliste
Bliver du også stille i dit parforhold? Stilhed i parforholdet kan enten være en modbydelig straf, en (måske uhensigtsmæssig) beskyttelse af parforholdet eller et brugbart “værktøj”. Uanset hvad stilheden er for en “størrelse” kan stilhed vække ubehag hos din partner, hvis I ikke er enige om hvornår og hvorfor I bruger eller udsætter hinanden for stilhed. Er det et værktøj henimod forsoning eller et våben i kampen? For stilhed kan være smertefuldt at være efterladt i, respektløst hvis det bruges som våben, men givende hvis vi forstår, at det er et behov for en pause, for at kunne reflektere og vende tilbage på en kærlig og ordentlig måde.
Når konflikter “kører i ring” eller man oplever “kommunikationsproblemer” i sit parforhold, kan det være en god idé, at undersøge hos sig selv, hvordan man både udtrykker sig og modtager information. I videoen hér, beskriver jeg to af de typiske måder, utrygt tilknyttede, responderer på, når de oplever behov ikke opfyldes. Rigtig mange har gennem opvæksten udviklet et utrygt tilknytningsmønster og copingstrategier, som var en måde at tilpasse sig på i ft de familierelationer man havde. I voksenlivet vil de selvsamme strategier spænde ben for en åben og tryg kommunikation og så efterlades vi frustrerede og magtesløse i uforløste konflikter. Der er en vej ud af det, heldigvis! Tilknytningsmønstre kan godt ændres. Det kræver tid og tålmodighed og mod til at gøre noget andet end det man plejer. Men det er en god investering at bruge tiden på det, da det i sidste ende vil resultere i et langt mere trygt og levende parforhold.
Kender du til det, at gå på æggeskaller omkring din partner? Måske har du brug for hele tiden at ”tjekke ind” og spørge om alt er ok? Eller kan du have svært ved at dele dine følelser og behov og håber på at din partner ”gætter dig”? Så vil denne video om følelsesmæssig overvågning være noget dig. Følelsesmæssig overvågning eller emotionel monitorering udspringer ofte af en usikkerhed og en ængstelighed, hvor overvågningen er et forsøg på at føle os trygge eller undgå konflikt. Men det er en opslidende og drænende dynamik for begge, uanset om det er dig, der er den overvågende eller stiller som forventning at din partner skal overvåge dig. Del gerne – du kender måske én eller to der kan have brug for at se den også.
“Undskyld! Jeg råbte af dig og jeg kunne se, du blev forskrækket. Blev du bange? Det kan jeg godt forstå. Det må du undskylde. Det var slet ikke iorden, at jeg råbte. Jeg kan godt forstå hvis du både blev forskrækket og er vred og ked af det. Vil du have et kram eller hvordan kan jeg gøre det godt igen. ?” Sådan undskyldte jeg til min 6 årige datter – for snart 7 år siden – og jeg har ikke råbt siden! Jeg havde råbt en håndfuld gange…..og jeg hadede ALT ved det!! Hvor forskrækket og bange hun blev og følelsen i mig, i de stressede morgensituationer, af ikke at kunne styre min vrede og mine tanker om afmagt og magtesløshed. Fejlen lå KUN hos mig og ikke i hvor “mange gange jeg skulle sige det”, at hun ikke var hurtig nok eller ikke gjorde hvad jeg bad om. Jeg råbte! Det var forkert! Punktum. Mange i min praksis forsøger at sige undskyld til partnere, børn, venner o.a uden at lykkedes med at forsoningen opnås. For mange handler det om, at de kommer ud i lange forklaringer, forsvar eller angreb: -hvis du havde gjort hvad jeg sagde, ville jeg ikke have råbt. -det må du undskylde, men du kan jo nok forstå at jeg slår i bordet, når du taler sådan til mig. -nu har jeg sagt undskyld, hvor mange gange skal jeg sige det? -jeg kiggede kun i din telefon fordi du er så hemmelighedsfuld. -hvis du ikke var så jaloux, så havde jeg også fortalt dig om kaffeaftalen -okay undskyld, men hvorfor bliver du så sur på mig, du kom jo selv for sent i sidste uge?…. Jeg har utallige eksempler på undskyldninger der, forståeligt, ikke modtages hos den anden. Eller hvor tilliden er røget fordi man gentagne gange har lovet, ikke at gøre det igen og alligevel bliver ved. Jeg håber, du med denne lille video, kan få hjælp til at sige undskyld, så det mærkes hos den anden og i begge tomærker forsoningen. Bonusinfo: Når den sårede part får en oprigtig undskyldning, opstår der ofte tilgivelsestrang
Pas på med hvad du siger❤ ..Mange i min praksis, hvad enten det er individuelle klienter eller par, udtrykker sig gennem kritik, bebrejdelser, anklager og skæld ud. Men det er slet ikke nødvendigt. Hør med hér🙏❤ og del gerne🙏❤ #terapi #parterapi #konflikt #samtale #følelser #respekt #anerkendelse
Tilføj noget indhold til hver af dine videoer, som f.eks. en beskrivelse, en udskrift eller et eksternt link. For at tilføje, fjerne eller rette kolonnenavne, gå til Kolonner.
Link – Artikkel om bla bla bla
Tilknytningsproblematikker
Afspilningsliste
Tiltrækning, validering og gentagelse er dét, der meget ofte udspiller sig når den ængstelige/ambivalente møder den afvisende/undvigende partner. 1 -Den ængstelige partner ved ikke, hvordan autentisk følelsesmæssig støtte virkelig føles, så de ved ikke, hvad de skal kigge efter i en tryg, langvarig partner-relation. Hvis den undvigende partner er den kurtiserende og opsøgende part, så kan det hjælpe den ængstelige partner til at føle sig ønsket og elsket, men det betyder ikke, at det, den undvigende tilbyder, er det samme som en vedvarende og autentisk følelsesmæssig støtte. Den ængstelige partner er også tiltrukket af de undvigende partneres pseudo-stabilitet. Hermed menes, at den undvigende meget tidligt har udviklet selvbestyttelses-strategier, der bl.a handler om at klare sig selv og ikke at have brug for nogen eller noget. Det giver den ængstelige en følelse af balance, lige indtil de samme træk begynder at efterlade den ængstelige følelsesmæssigt alene. Den afvisende/undvigende partner er forelsket i den ængstelige/ambivalente partners evne til at udtrykke sig følelsesmæssigt og af deres pseudo-sårbarhed. Hermed menes, at den ængstelige tildligt har udviklet selvbeskyttelsesstrategier, hvor de har måtte kalde på omsorg, bl.a. gennem protest, hjælpeløshed, omklamring og pleasende adfærd, hvor al individualitet og selvstændighed har måtte opgives. Den adfærd hjælper den undgående med at forbinde sig til følelser, som de ikke oplever i sig selv på grund af deres undgåelse, før følelserne begynder at dukke op i negative cyklusser, som de ikke ved, hvordan de skal håndtere. Den undvigende partner kan lide at føle sig vellykket og succesfuld. I begyndelsen af forholdet tolker de den ængstelige partners udtryk for at se dem som stærke og uafhængige som “jeg gør det rigtigt” – lige indtil de ikke gør det eksempelvis når de bliver kritiseret for ikke at vise, at de “har brug for” den ængstelige. 2 -Den ængstelige partner er bekendt med forhold, hvor den person, de har brug for, måske eller måske ikke er der for dem. Undvigende partnere, der kæmper med følelsesmæssigt engagement -og nogle gange commitment, passer derfor ind i dette narrativ. Det er dét, den ængstelige partner kender til, det er deres comfort-zone, bortset fra at den kun genskaber fortiden og det medfører følelsesmæssig smerte og en oplevelse af alenehed og forladthed. Den undvigende partner er vant til at føle sig følelsesmæssigt domineret og invaderet, igennem en hård, kritisk, kontrollerende og rigid kontaktform, så den ængstelige parters anmassende måder føles ikke fremmede for dem. De kan ikke lide det, men går ud fra, at “det er sådan her forhold er. Jeg vil ikke være alene, så hvis jeg skal være i et forhold, skal jeg vænne mig til det”. Det vil medføre et ubehag der ender med at de bl.a udsender en masse blandede beskeder. Eksempelvis trækker sig følelsesmæssigt væk – mens de bliver fysisk. Tidligt i forholdet kan denne “balancegang” måske virke. Men med tiden begynder netop de egenskaber, der virker trygge eller i det mindste ikke bekymrende, at køre i negative cirkler, der eroderer følelsesmæssig kontakt og forhindrer løsning af problemerne. Det er ekstremt nedslidende for forholdet. Begge partnere ender med at føle sig følelsesmæssigt alene og handler på måder, der forstærker det ængstelige og undvigende hos dem hver især. 3 – Helt dybt inde tror den ængstelige partner, at de ikke fortjener kærlighed, og den undvigende tror at for at få kærlighed og anerkendelse skal man lukke af for svære følelser og klare sig selv, men opnår kærlighed igennem præstationer…..så når ægte kærlighed kommer, føles det fremmed for dem, og de skubber den væk, hvilket hos den ængstelige giver plads til den, der ikke helt engagerer sig, hvor det føles “trygt”, men i virkeligheden ikke er trygt, i det lange løb og hos den undvigende giver plads til dem, der vil kritisere dem på ny over, nu over ikke at vise følelser og comitte. Det er velkendt og blot gentagelser af gamle mønstre. Begge skubber de partnere med tryg tilknytning væk. Den gode nyhed er, at begge parter kan bruge parforholdet som en udviklende, helende og reparerende platform. Begge kan lære at håndtere deres tilknytningserfaringer og adfærd på måder, hvor de kan skabe et nyt miljø med nye korrigerende relationelle erfaringer henimod tryg tilknytning. En anden god nyhed er, at du kan godt, som den eneste i forholdet, kaste dig ud på denne udviklende rejse, hvilket vil hjælpe dig med at begynde at optræde på nye måder og fremvise dig fra andre sider, der kan inspirere din partner til udvikling. Måske vil din partner udvikle sig sammen med dig – måske er din partner ikke interesseret i denne udvikling og du vil måske være nødt til at overveje andre muligheder. Men ikke før én af jer tager det første skridt, vil i finde ud af det.
Seksualitet, Parforhold og Tilknytning Man kan inddele parforholdet i 3 adfærds/motivationssystemer. Ofte viser kriser, i parforholdet, sig i det seksuelle adfærdssystem først, måske gennem mindre sex, vi ophører med at have sex eller gennem utroskab. Det kan du høre mere om hér.
Når konflikter “kører i ring” eller man oplever “kommunikationsproblemer” i sit parforhold, kan det være en god idé, at undersøge hos sig selv, hvordan man både udtrykker sig og modtager information. I videoen hér, beskriver jeg to af de typiske måder, utrygt tilknyttede, responderer på, når de oplever behov ikke opfyldes. Rigtig mange har gennem opvæksten udviklet et utrygt tilknytningsmønster og copingstrategier, som var en måde at tilpasse sig på i ft de familierelationer man havde. I voksenlivet vil de selvsamme strategier spænde ben for en åben og tryg kommunikation og så efterlades vi frustrerede og magtesløse i uforløste konflikter. Der er en vej ud af det, heldigvis! Tilknytningsmønstre kan godt ændres. Det kræver tid og tålmodighed og mod til at gøre noget andet end det man plejer. Men det er en god investering at bruge tiden på det, da det i sidste ende vil resultere i et langt mere trygt og levende parforhold.
Flere af os har desværre lært engang, at vores følelser ikke betød noget. At “det var da ikke noget at blive ked af, sur over, tage sådan på vej over” etc. Det betyder, at man kan senere kan blive alvorligt i tvivl om retten til at føle det man gør OG ikke mindst at tage sig af det. Man vil forsøge ikke at tage hensyn til sine følelser og ønske at man “bare kunne være ligeglad med …..(fyld selv ind)” Hos mig kan du ikke lære at blive ligeglad med dine følelser og når jeg spørger mine klienter om det virkelig er det de vil, vil de heller ikke. Men de har meget svært ved at forestille sig “hvad det kommer til at betyde” eller ” hvad konsekvensen bliver” hvis de skal give deres følelser betydning og handle derefter. De frygter det i større eller mindre grad. Der er ingen konsekvenser ved det. Du får det faktisk kun bedre❤️
Når du overforklarer følelser og behov, er det et forsøg på at “please andre” og/eller undgå konflikt. Men det er ikke nødvendigt at overforklare hvorfor du føler som du gør eller brug for det du har brug for. Du har RET til at have og udtrykke dine følelser. Du har RET til at have og udtrykke dine behov. Du har sikkert lært engang, at det var en god ide at gemme følelser og behov væk, fordi de ikke blev taget alvorligt eller fordi andre ikke kunne tackle dine følelser og behov, og selv blev sårede. Det var et svigt. Hvis du fortsat gemmer dine følelser og behov væk eller tilpasser dem efter hvad andre kan “tåle” eller holde ud, svigter du dig selv. Der er ingen god grund til at fortsætte med det
Når vi gerne vil agere anderledes end vi gør, I vores relationer, men er bange for at gøre det. Her har jeg talt med en mand, en far – der finder det frustrerende at vide, hvad han bør gøre men opleve sig selv gøre noget andet -og hvordan han føler sig modløs, i situationer, der bliver ved med at gentage sig eller synes uden ende. Modløshed, Håbløshed, meningsløshed er ikke følelser. Det er er et forsvar mod at mærke vores følelser og at stille os dér, vil besværliggøre, hvis ikke umuliggøre at flytte os. Vi er nødt til at arbejde os igennem forsvaret. Det kræver mod og viljeshandling. Det kræver vi tør kigge ind i og mærke, måske meget svære og blandede følelser. Meningen med det er, at når vi tør mærke en følelse, sætte ord på den, fornemme impulserne, så får vi større klarhed og bevidsthed omkring hvad vi skal gøre, hvordan vi skal agere og udtrykke os på en langt mere hensigtsmæssig måde.
“Du kan ikke elske andre, før du elsker dig selv”…. Det er noget pladder! Hør hvorfor og hvordan du lærer at elske dig selv
Tilføj noget indhold til hver af dine videoer, som f.eks. en beskrivelse, en udskrift eller et eksternt link. For at tilføje, fjerne eller rette kolonnenavne, gå til Kolonner.
Link – Artikkel om bla bla bla
Psykiske lidelser
Afspilningsliste
Kender du det? Aktive pauser er ikke nødvendigvis gode, regulerende pauser. #corona #stress #aktivepauser #ingenpauser
Link – Artikkel om bla bla bla
Angst spænder fra den lille hverdagsangst til den klinisk behandlingskrævende angst, der kan opleves så voldsom, at vi tror vi skal dø. Uanset hvor stor eller lille angsten er, er der ofte en undgåelses- eller sikkerhedsadfærd bag, der i nuet og på kort sigt stopper ubehaget– men på lang sigt vedligeholder angsten og begrænser os. En lille hverdagsangst kan se ud på mange måder. I nogle tilfælde vil vi slet ikke opdage, at der er tale om angst -og fordi vi holder os fra at gøre det, så oplever vi ikke ubehaget -og er det så egentlig et problem? Mit videoeks. forsøger at vise, hvordan en simpel øvelse kunne være noget jeg ville have undgået. Det fede var ikke kun følelsen af at lykkes. Det fede var,da jeg to dage efter stod i en trampolinpark med min datter og skulle springe fra en platform til en anden, så gjorde jeg det uden tøven – den ville jeg have undgået før. Med udgangspunkt i mig selv, kan jeg fortælle om flere eksempler på ”den lille hverdagsangst” hvor jeg kunne begrænses – hvis jeg lod den fylde og styre. Eks: I et legeland hvor jeg går udenom ting fordi jeg er bange for at falde og slå mig. Når hun vil op på 10 meter vippen i svømmehallen og jeg kan høre mig selv sige: ” jeg vil bare gerne se dig hoppe” Når jeg overvejer at sige nej til skiferie – fordi jeg er bange for at stå på ski. Eller min egen angst kan stå i vejen for, hvad mit barn får lov til at prøve i tivoli eller andre ting. Der kan være mange små ting, jeg kan afholde mig fra at gøre og som ikke er et ”problem” – det kan blot koste oplevelser -men det interessante ved det er, at NÅR jeg kaster mig ud i det og mestrer det så føles det federe, det booster selvtillid og jeg er mindre hæmmet og begrænset. Jeg vil ikke lade mig begrænse – derfor vælger jeg at udfordre mig selv i ”min lille hverdagsangst” Når der skal arbejdes med angst i sværere grad, er der god klinisk evidens for god effekt af ”eksponering”. Face your fears -som man så populært sagde engang. Men hér er det vigtigt, KUN at eksponere sig indenfor nærmeste udviklingszone. Altså at udfordre sin angst indenfor en ramme, der er forholdsvis TRYG og ALDRIG FARLIG.❤️
Traumer
Afspilningsliste
Er DU en af jordens uheldigste mennesker?, der altid render ind i relationer, hvor du oplever at blive svigtet og ikke at kunne regne med dem? Og har du tænkt over, om der kan være en anden grund? At du, som mange andre, har “traume-markører” der betyder, at du kommer til at “lede” efter adfærd der ligner det svigt du kender, i ALLE dine relationer? Hør med hér 🙂 Jeg har dem nemlig selv og det kræver et skarpt øje på sig selv, at opdage om man reelt ER i en relation der ikke er sund, eller hjernen leder efter noget i en sund relation, som man kommer til at tro er usund.
Når du overforklarer følelser og behov, er det et forsøg på at “please andre” og/eller undgå konflikt. Men det er ikke nødvendigt at overforklare hvorfor du føler som du gør eller brug for det du har brug for. Du har RET til at have og udtrykke dine følelser. Du har RET til at have og udtrykke dine behov. Du har sikkert lært engang, at det var en god ide at gemme følelser og behov væk, fordi de ikke blev taget alvorligt eller fordi andre ikke kunne tackle dine følelser og behov, og selv blev sårede. Det var et svigt. Hvis du fortsat gemmer dine følelser og behov væk eller tilpasser dem efter hvad andre kan “tåle” eller holde ud, svigter du dig selv. Der er ingen god grund til at fortsætte med det.
Link – Artikkel om bla bla bla
Opvækst i misbrugsfamilier
Afspilningsliste
Tilføj noget indhold til hver af dine videoer, som f.eks. en beskrivelse, en udskrift eller et eksternt link. For at tilføje, fjerne eller rette kolonnenavne, gå til Kolonner.
Link – Artikkel om bla bla bla
Alkoholfri januar? Jeg hører mange sige -og tale om, at nogen de kender -eller dem selv, ikke drikker i januar, fordi så har de ikke et alkoholproblem. Sådan hænger det ikke sammen! Der kan stadig være tale om et alkoholproblem, selvom du kun drikker 4 gange om året. Dernæst er der mange der fejlagtigt også tror at et problem/misbrug defineres ud fra om kroppen har taget skade…… Relationerne tager skade længe før kroppen gør det.!! Og det er et af kendetegnende for om det er et problem. Se hér hvordan du definerer om der er tale om et alkoholproblem.