Vi kender det alle sammen. Den midlertidige hjerne-kortslutning, hvor vi, i sekunderne optil, har følt os så mega forurettede, mega sårede eller så mega hysterisk-vrede, at vi farer i flint og ikke når at få tænkt os om. Vi buldrer derudaf i, en allerede tabt, konflikt. For ingen parter vinder denne kamp. Det er overlevelse og angreb i en uendelighed, til en bøjer af og ikke kan mere. Intet er løst, intet er forløst, intet er blevet bedre. Tværtimod.

Hvad er det der gør, at nogen altid farer i flint mens andre formår at beherske sig og hvordan kan vi lære, at blive bedre til at håndtere konflikter og skænderier?

Først skal vi kigge på nogle udtryk hentet fra cykel sporten. Gearskifte og stor- og lille klinge. Klingerne er de tandhjul, der er i brug, når terrænet skifter. Gearskiftet sker fra den lille klinge i det bakkede og svære terræn, til den store klinges flydende og behagelige leje i det flade land.

I kommunikationen kører vi alle på både stor og lille klinge. Nogle af os bruger mere tid på den ene klinge mens andre hurtigt skifter fra den ene til den anden. Hvordan gearskiftet fungerer, er forskelligt. Hos nogle går det naturligt og glidende, mens det for andre ender med at ”kæden hopper af”.

Den lille klinge har helt grundlæggende til opgave at sikre vores overlevelse i situationer, hvor vi kan være i livsfare. Når vores nervesystem kører på den lille klinge er vi derfor i vores urinstinkters og tidlige erfaringers vold. Vi er klar til kamp, uhæmmede, impulsstyrede, udadreagerende eller stivner fuldstændig. Alt sammen hensigtsmæssige reaktioner, hvis vi skal kæmpe for vores liv. Sagen er bare, at vi sjældent i vores hverdag, står overfor en sulten løve. Sådan skelner vores primitive del af hjernen bare ikke. Den reagerer på ALT, hvad der kan opfattes som utrygt og ”farligt” og det betyder også de ubehagelige indtryk og oplevelser fra vores barndom.

At køre på den lille klinge er derfor et udtryk for, at vi befinder os midt i en overlevelsesstrategi, fordi vi af en eller anden grund føler os pressede, kede af det, afviste, usikre, vrede eller truede. Hér siger- og gør vi ting, vi normalt ikke siger og gør. Vi bliver hurtige på aftrækkeren, korte for hovedet, koger over, trækker os ind i os selv eller stivner. Vi er, med andre ord, ude af vores vante og beherskede selv – vi er ude af kontrol.

Den store klinge er hjernens helt anderledes måde at reagere på, når der ikke er fare på færde. Her sammenkobler vores hjerne erfaringer, hukommelses- og sprogevner, humor, logik og alle de andre højere hjernefunktioner. Det er på den store klinge, at vi virkelig er i stand til at reflektere, være opmærksom, rumme andre mennesker, kan lytte og ikke bare springer til de hurtige fortolkninger og handlinger. Det er også herfra vores værdier dannes og herfra vores evne til fordybelse og nærvær og alle vores gode og hensigtsmæssige mestringsstrategier, udvikles.

Gearskiftet er skiftet mellem stor og lille klinge og ikke noget, der sker af sig selv. Det er noget vi skal lære og hele tiden have med os i vores bevidsthed. Det er nemlig gearskiftet, der volder mange af os gevaldige vanskeligheder i vores nære forhold, sandsynligvis fordi, der er særlig mange følelser i de nære forhold, der er i stand til at aktivere vores små klinger og holde os kørende der. Det kan være utrolig svært at føre gearskiftet ud i praksis. Det afhænger nemlig helt og aldeles af, i hvor høj grad vi som børn har fået hjælp til at mestre vores svære følelser og i hvor høj grad, vi er blevet anerkendt for at have gjort forsøget.  Den gode nyhed er til gengæld, at gearskiftet bliver nemmere, jo mere du praktiserer det og det bliver lettere når du øver dig sammen med andre.

Hos voksne har hundeslagsmålene, magtkampene og de sårende konfrontationer frit spil, når vi tramper rundt i pedalerne på den lille klinge. Det er hér vi som voksne, verbalt og helt håndgribeligt, begynder at kaste ting efter hinanden og sige helt utilgivelige ting til vores partner og/eller vores børn. Vores parforhold og andre nære relationer vil altså være svært udfordret, hvis vi ikke formår at skifte gear fra lille til stor klinge.

Vores opgave er at blive mere bevidst om, hvad det er for følelser og temaer, der får os til at ryge på den lille klinge. Og selvom det, i situationen, kan virke nærmest naturstridigt at skulle slæbe os op på den store klinge, så skal vi forsøge. Det føles ikke bare trygt, godt og rigtigt, når vi gør det – det føles nærmest lyksaligt at kunne udføre gearskiftet fra lille til stor klinge.

Vores udfordring er at blive på den store klinge også selvom vores partner ikke har formået at følge med. Jo bedre du bliver til gearskiftet og jo bedre du bliver til at blive dér, jo bedre bliver din partners muligheder også for at gennemføre skiftet.

Børn kører naturligt på lille klinge – det er en fuldstændig alderssvarende måde for små børn at reagere på. Den er spontan og til tider ret støjende. Vi kan f.eks se den i aktion når de flejner ud i glohede flyverdragter i netto, går helt fra koncepterne i gråd og raseri over at storebror bliver ved med at drille, nogen tager deres ynglings legetøj eller at de ikke må få en is. Dét der er vigtigt at forstå er, at det er barnets oplevelse af utryghed, stress uro, ubehag, træthed eller chok, der er afgørende – ikke hvad vi som voksne synes. Vi kan altså ikke definere om det ”nu er noget at græde over”, ”pive over” eller ”blive sur over” osv. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad vi mener. Det er barnets følelse og oplevelse vi skal forholde os til.

Vores opgave som den voksne er ikke at få vores børn til at holde op med at være sure eller kede af det, men om at anerkende de følelser der er i spil, så de kommer igennem følelsen og, i deres eget tempo, lærer at komme tilbage på den store klinge.

Vores udfordring er hér at være optaget af, hvordan VI kan være til stede på den store klinge, i stedet for at være optaget af at få vores børn til at holde op med at være på den lille klinge.

Hjemme hos os cykler vi også rundt, i vores eget lille landskab, på de forskellige klinger. Forskellen er, at vi er bevidste om det og på den måde hele tiden kan arbejde, opmærksomt, med det. Og der er aldrig noget der er for sent. Er kæden hoppet ned på lille klinge, så har vi mulighed for, på et senere tidspunkt, at tage ”touren” forfra på den store klinge og se hvordan landskabet så ud fra begge sider.

Jeg ønsker jer held og lykke med jeres egen private ”Tour de Rélà-tion” og rigtig god fornøjelse med Tour de France, til dem som skal se det.

Kærligst Jill

Lidt til selvhjælp:

Prøv at gøre dig nogle tanker om disse spørgsmål og tal eventuelt med nogen om det.

  • Hvilke følelser og temaer får dig til at ryge på lille klinge og hvordan føles det, at være der?
  • Hvordan reagerer du, når du er på lille klinge?
  • Kender du følelsen af at skifte fra den ene klinge til den anden?
  • Hvad gør din partner, som gør det enten let eller svært at skifte fra lille til stor klinge?
  • Hvornår ryger du på lille klinge sammen med dit barn?
  • Hvordan føles det at være på lille klinge sammen med dit barn?
  • Når du er på lille klinge med dit barn hvad gør din partner og omvendt?

Har du brug for hjælp til at komme i gang med ovenstående sammen med din partner, din familie eller helt privat kan du ringe og booke en tid hos mig på 6167 7890.

Du kan også læse mere i ”Den levende familie”. En bog skrevet af Kirsten Seidenfaden og Piet Draiby m.fl.

Kilde og inspiration: ”Den levende familie” ”. Skrevet af Kirsten Seidenfaden og Piet Draiby m.fl.

Seneste indlæg: