Glæde, ro, hygge, harmoni, selvværd, selvtillid m.m. er  IKKE de følelser, der fylder i hjemmet, hvor en eller begge forældre er alkoholikere.

Tværtimod.

Måske familien begyndte sådan og langsomt forvandlede sig i takt med den alkoholikerens misbrug. Måske misbruget har været der fra starten, så familien aldrig har oplevet det.

Uanset hvad, så er det ufravigeligt, at børn, der vokser op i en familie, hvor alkoholen har taget familien som gidsel, kommer ud på den anden side, uden at være mærket af det i (oftere) større eller mindre grad.

Dette emne er en af mine hjertesager, ikke kun fordi jeg selv har haft det inde på livet, men fordi jeg, i mit arbejde ser børn, der lider under disse forhold. Mit ønske er derfor, at skabe et større fokus og en større forståelse for, hvad det er der sker, så de børn, kan blive mødt anderledes og hjulpet. For det er ikke kun i deres barndoms liv, de lider. Konsekvenserne af deres barndom, følger dem hele livet og udspiller sig i alle deres relationer og gøremål.

Nedenfor vil jeg kort beskrive, nogle af de følelser, i sær børn, men også andre pårørende, kan sidde med.

Skam: er en følelse alle familiemedlemmer render rundt med. “Vores familie er anderledes end de andre” Børnene er måske blevet hentet i institutionen af en fuld mor eller far. Nogen har måske set den afhængige slingre døddrukken op af indkørslen eller har hørt den afhængige skælde højlydt ud i trappeopgangen, måske endda været i fængsel, for en spiritusdom.

Skyld: Børn reagerer som oftest ved at gøre sig selv skyld i det, der foregår omkring dem.  Børn tænker sådan, for at beskytte sig selv. De vil hellere tro, at der er noget i vejen med dem selv, end at der er noget i vejen med deres forældre. Derudover kan mange afhængige være skyldpåførende ved at give børn og ægtefællen skylden for deres drikkeri. Hvis ikke du var så kold, hvis ikke børnene skabte så meget ballade, hvis du nu bare havde osv. ……så havde jeg ikke drukket så meget.

Bekymringer og frygt: Kommer far/mor hjem i dag?, er drukkammeraterne med?, bliver jeg skældt ud?, bliver jeg låst inde?, bliver jeg slået?, Hvad kommer der til at ske i dag? Hvad skal jeg gøre hvis…..? hvad sker der når……..? Hvornår falder den afhængige i igen?, i tilfælde af “drikkepause”, hvad gør vi økonomisk? Disse bekymringer er konstante og fælles for hele familien. Familien er” lettede”, hvis dagen er forløbet uden “skrammer”.

Vrede: Den misbrugsramte familie er vred. Alkoholikeren er vred over ikke at kunne drikke, som alle mulige andre, og de konsekvenser misbruget har. Ligeledes vred over at “alle” er ude efter ham/hende” De taber nemt kontrol over vreden og lader det gå ud over resten af familien, også hunden og katten. Familiemedlemmerne er gale på den afhængige. Det er hans skyld, at deres liv er forpestet 24 timer i døgnet. Det er hans skyld, at ingen kan føle sig sikker. Det er hans skyld, man ikke kan tage kammerater med hjem eller at vi aldrig kan tage nogen steder hen.

Sorg og tab: Sorg over de gode gamle dage, hvor familien ikke oplevede disse problemer. Sorg over venner/familie, der har forladt dem, sorg over ikke at have en barndom, som de andre børn, tab af kontrol, ære og selvrespekt. Tab af andres respekt

Tavshed, ensomhed og isolation: Alkoholmisbruget er tabu. Det er forbudt at tale om, både ude og hjemme. Den tavshed er ødelæggende og er med til at skabe en solid ensomhed og følelse af, at være isoleret fra omverden. Familien bygger en mur for at beskytte sig mod nysgerrige blikke og mulig afsløring af deres problem. De begynder måske at melde afbud til familiesammenkomster og siger nej til besøg, i tilfældet af, at den afhængige er påvirket og kunne finde på at lave scener. Følelsen af at være alene breder sig og det gør den også når venner eller veninder snakker livligt om de hyggestunder, de har med deres familier, de planer og eventyr de skal ud i. Bare det var mig – bare det var mig tænker man. De kan ikke undgå at ensomhedsfølelsen sniger sig ind på dem, når de sammenligner sig med andre. Følelsen af at være anderledes, er medvirkende til at deres isolation bliver endnu større. De kan endda finde på, at lade som om de ikke er hjemme, når telefonen ringer eller når det ringer på døren

Rolleombytning: ses i de fleste af familierne, hvor børnene over tid må påtage sig flere og flere opgaver i forhold til huslige pligter, ansvaret for og pasning af søskende,  ansvaret overfor den/de afhængige. De skal måske hjælpe dem ud af tøjet om aftenen, hjælpe dem i seng osv. Det bliver børnene, der passer på de voksne.

Børn der vokser op i en familie med alkoholproblematikker, får ofte ikke deres behov i mødekommet. Det gælder både fysiske og psykiske/ følelsesmæssige behov. Det kan resultere i, at de selv kan få meget svært ved at finde ud af, hvad deres egne behov egentlig er. Det hænger sammen med, at børnene altid har “øje på” alkoholikeren. Hvordan er fars/mors humør det i dag. Er det en god dag? en dårlig dag? hvad kan jeg i så fald gøre for at gøre den bedre? Underholde, trøste, gemme mig af vejen etc. Har jeg gjort noget, der kan gøre ham/hende i dårligt humør, er der pligter jeg ikke har nået osv. Barnets fokus bliver altså alkoholikeren.

I tilfælde af, at den anden forælder ikke er alkoholiker, kunne man foranlediges til at tro, at børnene fik deres behov i mødekommet dér. Men nej, denne forælder har nemlig også sit øje på alkoholikeren. Det betyder, at alle familiens øjne er rettet mod alkoholikeren og alkoholikerens behov og ikke deres egne behov.

Børn i disse familier, kan meget ofte være følelsesmæssigt umodne i deres barndoms liv men også i deres voksne liv, da de, ganske enkelt, ikke har lært at håndtere eller tale om deres følelser. De har været lukket ned, gemt af vejen, ikke forholdt sig til, ikke taget sig af. Til gengæld er disse børn mere modne, eller ligefrem voksne, på andre punkter. De har igennem deres opvækst, lært at tage sig af mange af de praktiske ting. Såsom indkøb, husholdning, rengøring, tøjvask, madlavning, pasning af andre søskende osv. Ligeledes har de måtte lære at navigere, i ofte meget kaotiske situationer. Sat lidt på spidsen, ville børn af alkoholikere, kunne aflæse faretruende situationer, redde katte og børn ud af brændende huse, aflæse og indfri deres behov og skaffe mad, drikke, tæpper, trøst og omsorg. Men spurgte du, selv samme barn, om, hvordan det havde det inden i og hvad det selv havde brug for, ville barnet ikke kunne svare.

Derfor bøvler mange (voksne) børn med at i tale sætte deres behov og ønsker og kan have svært ved at svare på noget så simpelt, om de har lyst til at gå med i biografen. Et typisk svar, kunne være:

“det ved jeg ikke. Har du?”

“ja”

“Fint, lad os tage afsted”.

De vil meget ofte, fortsætte ud i livet uden den opmærksomhed på sig selv. På den måde kommer de til at genindspille hele mønsteret fra deres barndom og vil typisk som voksne føle sig, ansvarlige overfor andre mennesker, føle sig nødsaget til at hjælpe andre mennesker med at løse deres problemer, prøve at behage andre, give sig selv skylden for alt og hakke på sig selv, tro at de ikke er gode nok, bekymre sig over alt muligt, ikke tage sig selv alvorligt, være dårlige til at sige nej, søge kærlighed hos mennesker, der ikke er i stand til at give dem det, have brug for kontrol, sætte lighedstegn mellem kærlighed og smerte, blive i forhold der ikke fungere, tro på løgne osv osv osv.

Herunder har jeg tilføjet et link. Det er en lille film, jeg jeg fik lavet i forbindelse med et velgørenheds arrangement, som jeg, i samarbejde med en veninde, i værksatte, til fordel for børn af alkoholikere.

https://www.youtube.com/watch?v=d-1qkX8VLU4

Vil du, statistisk, vide mere om, hvad og hvilke konsekvenser, det kan have, for børn, at vokse op i en alkoholfamilie kan du se det hér: http://www.blaakors.dk/viden/viden-om-alkoholomraadet/boern-af-alkoholmisbrugere

Kærlig hilsen til alle jer

Jill

Seneste indlæg: