4 gode tips til hvordan du /I får en rigtig god sommerferie. 

Frihed – er ikke kun friheden til at gøre det man vil, det er også friheden til selv at vælge, hvordan man gerne vil være, vil reagere og opfatte ting. Du har altså muligheden for selv at bestemme. Gør dig allerede nu tanker om, hvordan du har lyst til at være på din ferie. Vil du være den der reagerer med kort lunte, bliver såret hvis tingene ikke lykkes, bliver sur hvis det ikke går efter planen eller vil du være den, der ser det som en oplevelse, når I drejer af for tidligt, den der holder humøret højt og ikke tager tingene for nært, og den der er åben for impulsive ideer selvom det betyder, at du måske går glip af en dag ved poolen? Det er din beslutning. Hvem vil du være?

Tal om jeres forventninger – Allerede nu begynder de fleste at tænke over, hvad de vil i deres ferie. Mange får ikke drøftet disse ønsker og forventninger med deres partner og så går det galt. Så hvad skal jeres ferie indeholde. Skal I på tur rundt og besøge familien? skal ferien have et praktisk element? Skal det være camping eller charter? Hvilke ønsker har I hver især og hvordan kan I imødekomme de fleste af dem, så I begge får jeres ønsker for ferien indfriet. Husk, at det kan være nødvendigt at indgå nogle kompromiser også.

Ansvar – Ofte giver vi vores partner skylden og ansvaret for de ting vi ikke får og oplever. Det er dit ansvar alene, at sørge for at din ferie bliver god. Det hjælper ikke at surmule, at trække dig i “silent-treatment” eller kritisere. Du opnår intet og budskabet bliver sjældent modtaget. Få meldt ud, både hvis du bliver ked af det, ønsker noget anderledes og fortæl også gerne om alt det dejlige, du allerede har oplevet.

Intimitet og romantik – kan hurtigt blive glemt i hverdagens stress og jag. Er I en børnefamilie kan I være ekstra udsatte. Prøv at få gjort plads til lidt ekstra fordybelse, samtale og nærvær. Intimitet og romantik kan også sætte fut i sexlivet og får I prioriteret disse ting på ferien, kommer I højst sandsynligt nyforelskede hjem.

God sommer og god ferie.

Kærligst Jill

Har I brug for lidt hjælp inden så ring på +45 6167 7890 eller skriv på jill@minterapeut.dk

 

Seneste indlæg: