Tilknytningsteorien er en af de mest empirisk, videnskabeligt understøttede, udviklings-psykologiske teorier. Selvom teorien blev udviklet langt før, det var muligt at se ind i den levende hjerne, understøttes den nu af forskning og moderne teknologi, som eksempelvis hjernescanning. Alt hvad vi for nuværende ved om hjerne og nervesystem ledsages af tilknytningsteorien og forskningen fortsætter med at skabe nye videnskabelige fremskridt og videreudvikling af tilknytningsteorien.

Det er generelt accepteret, at tilknytningsrelationen mellem forælder og barn spiller en central rolle for barnets (og senere den voksnes) evne til at regulere affekter, danne sunde relationer og hvorvidt barnet udvikler psykiske vanskeligheder eller ej.

Fokus på dette foredrag er, hvordan barnet udvikler strategier til at regulere affekter gennem tidlige samspil og tilknytningsrelationen.

Foredraget vil omhandle:

  • Hjernens opbygning og udvikling
  • Det autonome nervesystem
  • Mentalisering
  • Strange Situation
  • Tilknytningsteoriens 4 mønstre:
    Tryg, Utryg afvisende/undvigende, Utryg ængstelig/ambivalent, Desorganiseret
  • Tillært tryg tilknytning

Det får I:

  • Et godt og fagligt indspark, formidlet på let omsættelig, levende og nærværende måde.
  • Viden som fortæller noget om jeres egen måde at indgå i både kollegiale men også private relationer
  • Indsigt i, hvad der kan være på spil, for det enkelte barn, i forskellige relationer eller situationer.
  • En masse indsigt og inspiration i forhold til, hvordan I kan gribe opgaver og udfordringer an, på en ny, spændende og brugbar måde.

Varighed:
3½ time

Sted:
Hvidovrevej 137, 2. sal, 2650 Hvidovre eller hos Jer

Booking kan ske på:
tlf.: +45 6167 7890 eller mail: jill@minterapeut.dk

Har du spørgsmål kan du kontakte mig hér