Du kender det garanteret godt. En opgave venter, men inden du sætter dig ned for at løse den, skal du liiiige ringe til en gammel veninde. Du kommer i tanke om, at du skal ud med skraldet. Pludselig er du i gang med at rydde op i tøjskabet og vennernes statusopdateringer på facebook skal også tjekkes. Sådan, nu er du klar, nå nej, du skal lige lave en kop kaffe, på toilettet, fylde sæbedispenseren op og reklamerne skal sorteres for tilbud. Men SÅ er du til gengæld også klar. Gud, du har ikke fået handlet ind og så er du ude af døren.

DU OVERSPRINGSHANDLER!!!

Inden for etologien betyder overspringshandling en tilsyneladende irrelevant handling, et dyr foretager, når dets instinkter giver det selvmodsigende beskeder, så flere uforenelige adfærdselementer stimuleres samtidig. Et eksempel kan være dyret, der i kamp motiveres til både aggression og flugt. Et sådant dyr kan pludselig begynde at pudse sin pels, tørre sit næb af mod en gren eller udvise seksuel adfærd. Denne indre konflikt mellem forskellige instinkter i dyret og det tilfældige resultat har også båret over i dagligdagssproget, hvor det især bruges om mennesker. Her er “en overspringshandling” (at prokrastinere) efterhånden i grove træk kommet til at betyde ”en handling man udfører, i stedet for at udføre en handling man egentlig burde udføre”. Således udsættes den vigtige opgave oftest til det allersidste minut.

Det interessante problem ligger i det mulige paradoks, der også kan opstå når to slags handlinger synes lige vigtige for os, hvorved beslutningen imellem dem, kan synes umulig.

Overspringshandlinger er noget jeg selv har ”benyttet mig af”, længe før jeg vidste at ordet fandtes. Tilbage i folkeskolen, skrev jeg altid stilen i de sene nattetimer, dagen før den skulle afleveres, andre opgaver blev løst i frikvarteret op til timen og blækregningen…..den blev vist egentlig bare sprunget helt over.

Senere i livet har overspringshandlingerne ”stået på spring” i mange forskellige situationer.

Her er dét, at det undre mig, hvor enormt vigtigt det pludselig kan være, at få klippet negle, hvor spændende det kan være at sætte en vask over og lægge tøj sammen, hvordan mine køkkenskuffer liiige skal ryddes op i, for ikke at tale om de gamle noter, der pludselig skal sættes i orden, midt i en vigtig mail der skal sendes, en artikel der skal skrives eller lige inden, jeg skal ringe til banken. Facebook og Twitter bliver jævnligt opdateret og hvad mon alle de andre skriver af ”vigtige” informationer? Hmmm…. inden jeg får set mig om, har jeg ikke fået ordnet noget som helst af det jeg skulle, til gengæld er mine negle filet og blankpolerede og ting jeg ikke anede skulle ordnes, er blevet sat i orden og ryddet op i. Tilbage sidder jeg med en nagende fornemmelse i maven over den opgave, jeg egentlig skulle have løst, dårlig samvittighed og stress over, om jeg mon når det…..Før jeg ved af det, er jeg på vej i biffen eller på café med en veninde, for så mærker jeg da ikke, den dårlige samvittighed så længe. Igen får jeg udsat opgaven, ved endnu en overspringshandling.

I alt fra forberedelse til jobsamtaler – til at slå op med en kæreste, må jeg erkende at jeg har ”oversprunget handlingen” i kortere eller længere tid på flere forskellige- og til tider, tåbelige måder.

Det er ikke længe siden, jeg til min store fornøjelse, i TV, hørte et indslag om, at meget intelligente mennesker tit benyttede sig af overspringshandlinger, simpelthen for at udfordre sig selv. Hvis en opgave syntes for let, kunne de ved, at udsætte den til sidste øjeblik, ”konkurrere” med sig selv om at løse den på kortest mulig tid. Den formulering faldt i særdeles god jord hos mig, jeg tog den straks til mig og tænkte at, selvom jeg nok ikke står øverst på invitationslisten hos Mensa, så var det helt klart fordi, jeg var yderst intelligent, at jeg foretog så mange overspringshandlinger. Det var forklaring nok for mig, her kunne jeg med lethed sætte et punktum, uden et yderligere behov for at diskutere den sag. Eller var det nu rettere en ”overspringstanke” ?

Jeg har altid troet, at jeg arbejdede bedst under pres, at jeg fungerede bedst når jeg var lidt stresset. Det er der muligvis også en sandhed i. Jeg må dog erkende, at jeg ved disse overspringshandlinger, får presset og stresset mig selv lige lovlig meget og på et niveau, hvor det ikke længere er helt ”sundt”.

For dét der i virkeligheden sker, er at jeg får dårlig samvittighed over min evige udsætten, jeg bliver pludselig usikker på, om jeg overhovedet kan løse den forestående opgave og lige så stille frygter jeg for, om jeg kan leve op til mine egne og andres forventninger. Det begynder lige så stille at bide i selvværdet.

Og er det i virkeligheden det ”overspringshandlinger” handler om? Er det tegn på ubeslutsomhed, usikkerhed, dårlig selvtillid og selvværd, frygten for ikke at leve op til egne eller andres forventninger og krav.

Både fra mig selv og de klienter jeg møder i min praksis, har jeg erfaret, at det tit er dét der, hele tiden har været eller, ender med at blive resultatet, når vi taler om overspringshandlinger.

Når man bliver ved med at udsætte en opgave, vil det med tiden udløse usikkerhed og dårligt selvværd over ”aldrig at få noget gjort”. Og er opgaven i forvejen lidt svær, vil den synes nærmest umulig og uoverskuelig at løse, jo længere tid man udsætter den.

Derimod kender vi alle den dejlige fornemmelse af, at få noget fra hånden og få løst de opgaver vi skal. Her kan man få et helt boost af ”yes, det kunne jeg godt” ”det var slet ikke så svært” ”det tog ikke så lang tid som jeg troede”, man får god samvittighed over det fuldendte arbejde og man kan endelig slappe helt af.

Det er klart, at der er forskellige årsager til at man laver en overspringshandling. Opgaven kan ganske enkelt være dødkedelig og uindbydende og så finder man på noget mere interessant. Den kan også være svær og uoverskuelig, og så er det lettere at gå i gang med f.eks. gulvvasken, for gulvet trængte i øvrigt også. Der kan som sagt være flere årsager til, at man kaster sig ud i en ene overspringshandling efter den anden.

Er du ligesom jeg, en der kunne deltage i de olympiske lege i overspringshandlinger, er der her nogle tips til hvordan du kan komme dem til livs.

1. Bliv bevidst om, hvad det, som oftest, er du udsætter. Nogle udsætter stort set alting. Andre finder ud af, at det kun er arbejdsopgaver. Tænk over det. Hvad er det for følelser der knytter sig til den opgave du skal i gang med og som du udsætter. Kedsomhed? Tvivl om dine kompetencer? Forventningspres?

2. Koncentrér dig om en ting af gangen og gør vasketøjet færdig, før du begynder at bage chokoladekagen og støvsuge. Når du fokuserer på én opgave og på at nyde den, sænker det mængden af stresshormonet kortisol i kroppen. Samtidig får det mængden af de gode hormoner som serotonin og endorfiner til at stige. Det er de hormoner, der giver os velvære og godt humør.

3. Læg færre planer og mere realistiske. De fleste har urealistiske planer om, hvad de kan nå på en dag og glæd dig over de ting du når, i stedet for at ærgre dig over det, du ikke nåede.

4. Få opgaven til at virke nem og lille i dit hoved. (Jeg har før klaret en masse af de typer opgaver godt før. Det her er bare endnu én)

5. Bestem dig for at arbejde med opgaven i 5 minutter. Derefter kan du beskæftige dig med noget andet. Ofte bliver du så optaget af den, at der er god chance for at du fortsætter.

6. Nogle opgaver ER IKKE altid ligetil og ind i mellem går tingene ikke som forventet. Accepter det.

7. Planlæg tingene, giv evt. dig selv en ”gulerod” og hold gevinsten for øjet.

8. Husk at glæde dig over alle de opgaver du får fra hånden og som lykkes 🙂

Jeg håber, du har fået inspiration til at springe over overspringshandlingerne. Jeg vil ikke nævne hér, hvor mange gange, mens jeg har skrevet denne artikel, jeg har synes telefonen, har ringet belejligt og hvor ofte jeg kiggede efter ældre mennesker i opgangen, der kunne have brug for hjælp til at bære deres indkøbsposer op af trappen. 😉

Rigtig god fornøjelse med opgaverne

Kærlig hilsen

Jill

Seneste indlæg: