(Del 3)
Dette kærlighedssprog kan godt spænde lidt ben. For at tilbringe tid sammen er ikke bare at opholde sig i samme rum eller være samme sted. Det er, at give hinanden nærvær og opmærksomhed i den tid, man er sammen og om det man er sammen om. Jeg havde et par, hvor det var helt tydeligt at kvinden havde ”tilbringe tid sammen” som det primære og det var helt tydeligt, at hun ikke fik det kommunikeret forståeligt, for manden oplevede, at de var sammen ”hele tiden”, og han forstod ikke, at hun kunne blive ved med at sige at de ”aldrig” var sammen.

Sagen var, at når de kom hjem fra arbejde, arbejdede de på huset med de forskellige opgaver de havde og når de var færdige, så de fjernsyn. Han havde helt ret i sin oplevelse af, at de var sammen hele tiden og hun havde helt ret i sin opfattelse af, at det var de ikke. De var fysisk tilstede samme sted, men de var ikke sammen i nærværet.

At tilbringe tid sammen er at give den anden sin udelte opmærksomhed. Sluk tv´et, se på hinanden og tal sammen. Gå en tur, gå ud at spise og tal sammen. (Lig mærke til på restauranter, hvor mange par der sidder og ser sig om i restauranten, i stedet for at tale med hinanden. Sæt tyve minutter af, når I kommer hjem fra arbejde, og tal med hinanden over en kop kaffe eller om aftenen, når børnene er lagt. På den måde indvier i hinanden i jeres liv og det er en stærk måde at vise hinanden kærlighed på.

At tilbringe tid sammen handler ikke kun om at sidde og ”kigge hinanden ind i øjnene”, det er opmærksomheden i mellem jer. Forestil dig en far der sidder og triller bold på gulvet med sit barn. Det er ikke legen eller øjenkontakten der er afgørende, det er samværet, omkring dét de er sammen om og opmærksomheden, der får følelserne til at blomstre i mellem dem. Forestil jer samme situation, men nu sidder far, med siden til og taler i mobiltelefon samtidig. Der er en verden til forskel.

Fælles aktiviteter er, foruden at give hinanden vores fulde opmærksomhed, en anden dialekt. Igen er det ikke aktiviteten, der er afgørende. Om i spiller tennis, ludo, går til dans, kunstudstillinger, traktortræk eller foredrag er ikke væsentligt. Det handler om hvorfor i gør det. Formålet er at opleve noget sammen. Det at vide at ens partner også er villig til at deltage i noget, som ”jeg” godt kan lide og at han/hun gjorde det med en positiv indstilling. Det er kærlighed og for nogle det stærkeste udtryk. Udbyttet er, udover mere kærlighed, en skøn og oplevelsesrig, fælles ”mindebank”

I næste del (4) uddyber jeg det 3. kærlighedssprog ”gaver”

Indtil da ønsker jeg jer dejligt nærvær og en masse gode oplevelser 😉

Kærligst Jill

Har du og din kæreste brug for hjælp til at finde jeres kærlighedssprog, eller til at finde ud af, hvordan i kan bruge dem i jeres hverdag, er i velkomne til at ringe og bestille tid på 6167 7890

Seneste indlæg: