Det er ingen hemmelighed, at min opvækst langt hen ad vejen, har været barsk. Også derfor er det ikke underligt, at jeg sad hos en psykolog første gang som 18 årig, led under svær depression som 21 årig og  igen, som 24 årig, kunne hente antidepressiv medicin på apoteket. Som 27 årig stod jeg- har du gættet det?-  endnu engang i en stor krise, hvor jeg på ny måtte indfinde mig i de polstrede stole hos forskellige psykologer.

Det interessante var, at der gik rigtig lang tid, før jeg forstod, hvorfor  jeg gik ned med flaget og hvorfor livet føltes så svært. Og på samme måde, forstod alvoren af de ting, jeg havde oplevet og hvor ødelæggende, det havde været for mig. For efter min opfattelse var min opvækst ”da sikkert meget normal” og sådan var det jo bare. Hverken værre eller bedre. Der var sikkert tusindvis af andre, der havde haft det meget værre end mig. Og det er der med garanti desværre også. Det ændrer dog ikke ved, at jeg har lidt under de ting, jeg oplevede og det forstyrrede, både, min måde at være i verden på og hvordan jeg oplevede den. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor jeg altid blev svigtet, når jeg nu var så sød. Og hvorfor alting, altid, gik ud over mig, når jeg nu var så sød. Og hvorfor dem, jeg kunne lide, ikke kunne lide mig, når jeg nu var så sød. Og hvorfor folk altid endte med at udnytte mig, når jeg nu var så sød. Og hvorfor alle autoriteter åbenbart havde et problem med mig, herunder også lærere, chefer m.m.,… NÅR JEG NU VAR SÅ SØD!

Du kan godt se, at jeg har haft lidt at arbejde med. 🙂

Jamen, hjalp den terapi, jeg havde været i, så ikke? I første omgang, NEJ! For jeg var ikke villig til at arbejde med mig selv. Jeg var ikke ærlig, jeg turde simpelthen ikke. Jeg gjorde det til en ”hvordan-snørrer-jeg-psykologen- leg”, som jeg troede, jeg vandt men i stor stil tabte. Og så hjælper terapien ikke!!!!

Så begyndte jeg at læse til psykoterapeut.

At læse til psykoterapeut og gå i terapi ved siden af, som uddannelsen krævede, var en virkelig hård men meget interessant rejse for mig. Jeg havde besluttet mig for, at være åben og ærlig. Jeg var fuldstændig blottet og skide bange.

At se tilbage i mit liv og på mine mønstre og opdage mig selv, på godt og ondt, kostede et utal af tårer og de første år, af uddannelsen, foregik på gyngende grund. Men det var det hele værd. Jeg gennemgik stor forandring og fandt sikker grund under fødderne. Det sker stadig, at jeg sejler ud- og falder i, hvor jeg ikke kan bunde, men i dag har jeg ny viden med mig, der kan få mig sikkert hjem igen.

Uanset om man husker ens opvækst som lykkelig eller barsk, god eller dårlig, måske lidt af begge dele, eller slet ingenting, så har vi alle taget nogle ”ting” med derfra som gør, at vi ikke altid reagerer på en måde, der tjener os bedst – Selv om vi tit tror det. Og derfor skal du gå i terapi. Det vil ikke kun forbedre dit samspil og din væren i alle dine relationer, det vil også give dig mulighed for at få meget mere indflydelse på, hvordan dit liv skal være. Du kan få renset ud i de gamle mønstre og versioner af dig selv og blive en endnu bedre opdateret version. Man kan se det, som med app´s og smartphones. De bliver ved med at gennemgå forandringer, for hele tiden at blive en ny og endnu bedre version.

Valget er ikke nødvendigvis enkelt, men det er dit. Hvilken version vil du være?

Kærlig hilsen Jill

Seneste indlæg: