Jeg synes, det er interessant at læse og høre om, hvordan vi mennesker bliver mere og mere egoistiske, selvoptagede og uafhængige af hinanden. Hvordan vi konstant koncentrerer os om at varetage egne behov og ikke indgår kompromisser. Mange ”kloge hoveder” nævner også, at det er en af grundene til, at der er så mange singler i DK og at det måske endda også er årsag til de mange skilsmisser. Fordi vi ikke længere har ”behov” for hinanden og vi ikke længere er afhængige af hinanden, så er resultatet, at vi ikke ”kæmper” hårdt nok for det. I nogle situationer er det måske rigtigt nok, alligevel sidder jeg også med en oplevelse af det modsatte. At det er utrolig svært for folk at udtrykke, hvad de har brug for, behov for og hvad de gerne vil. De får ikke formidlet deres ønsker og det kan føre til ligeså mange ”problemer” som det først nævnte. Det gælder sig både i hjemmet og på arbejdspladsen.

Det interessante er, at jeg oplever det alle steder. Hos mine klienter, blandt venner, familie og kollegaer og jeg må ikke lade det gå unævnt hen, også hos mig selv. En ting, som jeg synes er gennemgående er, at folk har den opfattelse af at de er søde, i mødekommende, fleksible og lette at være sammen med, når de tilsidesætter deres egne behov og varetager andres. Det er de måske også, men det er ikke hele sandheden.

Jeg har en kollega, som tit har drøftet nogle problematikker i sit parforhold med mig. Hun er en kvinde, der stort set altid varetager sin kærestes behov og ønsker, af flere forskellige årsager. Hun vil bl.a ikke være til besvær. Hun kan få følelsen af at være besværlig, hvis hun ytrer sine ønsker og behov, især hvis de ikke er i overensstemmelse med hans. Hun vil gerne være en god kæreste og gøre hvad han vil, på den måde håber hun, at høste lidt anerkendelse fra hans side. Hun kan også være nervøs for, ikke at få hvad hun beder om, så er det lettere ikke at ytre ønsket for så bliver hun i hvert fald ikke skuffet. Andre gange ved hun slet ikke hvad hun egentlig har brug for og så er det lettere at han vælger, for så skal hun ikke bruge tid på at mærke efter. Derudover deler hun også den opfattelse af, at hun er sød, imødekommende, fleksibel og let at være sammen med, for hun stiller stort set ingen krav.

Problemet er, at vi ikke altid er lette at være sammen med, når vi ikke ytrer hvad vi har brug for. Vi kommer til at fremstå vævende, ubeslutsomme og usikre og det kan være utrolig svært for andre at finde ud af. Desuden er det heller ikke rart for andre, at man hele tiden gør hvad de vil, specielt ikke, hvis de også kan mærke, at man indgår et kompromis, man egentlig ikke har lyst til. Det vil tit ske, hvis man ikke tager sig tiden til at mærke ordentligt efter. Endnu værre er det, at det kan være selvudslettende at varetage andres behov hele tiden i stedet for egne. I sidste ende, kan det udløse raseri, sorg, skuffelser og bebrejdelser. Vi kender alle sætningen ”nu har jeg gjort det og det for dig, og så vil du ikke engang gøre det for mig……” og vi har alle hørt de små spydige kommentarer og sammenbidte bemærkninger fra én der har gjort for meget, de ikke har haft lyst til i en kortere eller længere periode. På en eller anden måde, kan man få følelsen af, at den anden vil gøre én ansvarlig for, at de ikke har varetaget deres egne behov. Det ”skjulte –jeg har gjort det for dig-regnestykke” bliver hevet frem, og man var i virkeligheden ikke klar over, at man var del af ”jeg-skylder-regnestykket”.

For at undgå ovennævnte og dette regnestykke må vi vende det hele på hovedet og sige til os selv:

”Jeg er lettere at være sammen med, når jeg fortæller, hvad jeg har brug -og behov for”.

Sagen er jo, at når vi ytrer vores behov, bliver det meget lettere at kommunikere og ”forhandle” os frem til en løsning, enten hvor alles behov bliver dækket, eller hvor der bliver indgået kompromisser af lyst og velvilje. Vi lærer hinanden bedre at kende og chancen for at vores behov og ønsker bliver mødekommet er meget større. Udover at vi får vores egne behov dækket, vil vi også gerne gøre noget for den anden, ligesom den anden også vil gøre noget for os. Det er lettere når behovet er udtalt i stedet for usagt. Ydermere skal der ikke bruges energi på at ”læse tanker” og forestille sig, hvad den anden har behov for.

Jeg har selv i mange år haft svært ved at ytre mine egne behov. Især i mine parforhold. Jeg har haft en frygt for ikke at være god nok, hvis mine behov og ønsker ikke tilsvarede min kærestes. Og tanken om at han skulle gøre noget for mig, som han måske ikke havde lyst til, var utænkelig. Jeg gik konstant på kompromis og på trods af ideen om, hvor elskelig og fantastisk jeg var, følte jeg mig mere og mere tom og værdiløs og den elskelige Jill var erstattet med en skuffet og bitter kæreste. Det var ikke et særligt attraktivt resultat.

Jeg er heldigvis blevet meget bedre til det og jeg oplever, at jo oftere jeg siger, hvad jeg gerne vil have, så får jeg det. Ikke nok med at jeg bliver glad, så oplever jeg også, at de mennesker der giver mig hvad jeg gerne vil have, er glade for at kunne gøre det. Og det går naturligvis begge veje. Det fæle ”jeg-skylder dig og du skylder mig-regnestykke” forsvinder, for nu gør vi noget for hinanden, af lyst, fordi vi gerne vil og ikke i et usagt kompromis.

Der kan være mange årsager til, at det kan være svært at formidle sine behov. Man har måske aldrig lært det hjemmefra. Man har måske haft nogle forældre, som altid har fortalt, hvad ens behov var. Man har måske sjældent fået, hvad man har bedt om og har derfor lært, at det ikke kan betale sig at bede om det. Uanset hvad årsagen er, er det noget, der er muligt at arbejde med, lave om på og blive bedre til. Du kan starte med at øve dig i det små. Hvad har jeg mest lyst til? Cola eller fanta. I stedet for at bestille, hvad de andre får, på en restaurant, så øv dig i at vælge selv. Hvilken film har du lyst til at leje i block-buster eller se i biografen. Ring og spørg én om de vil med ind at se DEN film. Det lyder måske banalt, ikke desto mindre virker det. Jo bedre, du bliver til at mærke efter og ytre de små behov, jo lettere vil det være, når der skal ”forhandles” om de lidt tungere ting.

Jeg ønsker dig held og lykke og håber du får (udtalt) hvad DU har brug for.

Kærlig hilsen

Jill

Seneste indlæg: