Jeg er blevet opmærksom på en problematik hos kvinder, som jeg synes er meget aktuel og som jeg oplever i stigende grad. Jeg ser den både i min egen omgangskreds, i terapien, hos de klienter jeg har, og på arbejdspladserne, i sær hvor kvinderne er i stor maskulin konkurrence. Det kan være både som ledere og sælgere og i de decideret maskuline jobs som politi, militær, håndværkere m. m

Det er den problematik jeg kalder for ”den stærke svage kvinde”. En problematik jeg også selv kender til.

Til godt op i 20´erne var min måde at agere og møde verden på meget ”hård”. Jeg var stærk. Jeg kunne klare alt selv, havde ikke brug for hjælp fra nogen, slet ikke mænd, jeg var fremme i skoene, rapkæftet og åbenmundet og min måde at være på, min personlighed, lignede noget, man til forveksling kunne finde ude på de maskulint-prægede-arbejdspladser – jeg var bare forklædt i sexet og udfordrende tøj for, på den måde, også at fremhæve mine kvindelige sider og fortrin. Men der var ikke den mand, jeg ikke kunne klare verbalt og jeg kunne fint følge med i jargonen på tømrer-pladserne.

Jeg var den stærke kvinde, der nok skulle klare karriere ræset, finde manden i livet, med det fede job og leve livet, i sus og dus, i overhalingsbanen.

Sandheden var, at jeg i virkeligheden slet ikke var stærk. Jeg havde dårligt selvværd og kunne gå i stykker så let som ingenting. Min hårdhed og styrke var intet andet end en tom skal, men jeg skulle og ville ikke være sårbar – det var farligt, tegn på svaghed og ville kun lede til smerte, så det blev gemt af vejen.

Mange synes, jeg var attraktiv, sjov, spændende og ligetil, men alligevel fungerede det, med kærligheden, ikke rigtigt for mig. Det jeg sendte af sted, var ikke, i overensstemmelse med, den jeg var og den falske styrke, jeg kæmpede så inderligt for at bibeholde, blev ødelæggende i parforholdene. Den var jo ikke ægte og heller ikke særlig sexet.

Jeg var den kage, man kalder for ”det blødende hjerte”. Kagen, som er hård udvendig, men lige så snart du prikker til den, flyder der chokolade ud over det hele. Sådan var jeg. En underlig form for substans i hænderne på de mennesker, der tog min styrke og hårdhed for gode varer. Jeg flød ud over det hele, når der gik hul på mig. Og det var svært at holde sammen på, ikke kun for mig, også for andre.

Det har taget mig mange år at finde ud af og at arbejde hen i mod, at blive det modsatte. Altså blid, blød og rund udadtil og være stærk indvendig. Jeg er med andre ord, blevet mere kvindelig og feminin. Og det er altså også meget mere sexet.

Indsigt i min egen historie, terapi og hårdt arbejde med mig selv har gjort, at jeg i dag har et fornuftigt selvværd, indsigt i mine egne problematikker og kan tage ansvar for mig selv. (Læs: kan stadig blive endnu bedre, men) Dét og lige præcis dét, giver en indre styrke og en helt utrolig ro. Og det giver plads til, at jeg tør turde at vise min sårbarhed og bede om det, jeg har brug for. Bede om hjælp og have det fantastisk med, at jeg ikke kan klare alting selv. Og, ikke mindst, at jeg kan være blid og feminin og være alt det kvindelighed inderbærer.

Den form for frihed ville jeg dele ud af, hvis jeg kunne, til hver en kvinde jeg mødte, der kan genkende sig i det hér. Jeg synes, jeg ser så mange af dem derude og det optager mig, hvad det er, der i deres historie, har gjort dem til denne” stærke svage kvinde”. Den kvinde, der med sin hårdhed og styrke risikerer, at afvise mere af det hun har brug snarere end at tiltrække og holde fast i det.

Kender du til ovenstående og har lyst til at arbejde med det, eller har du brug for hjælp til at lære at bede om det, du har brug for, så kan jeg hjælpe dig.

Ring og få en snak på 61677890

Kærligst Jill

Seneste indlæg: