(Del 2)
Har du verbal bekræftelse som primært kærlighedssprog, vil det være en god idé at undersøge, hvad der betyder mest for dig, at få ros og komplimenter for, så din partner lettere kan fylde din kærlighedsbeholder helt op.

For mange kvinders vedkommende kan det, bl.a., være sætninger som:

Du er dejlig, smuk, lækker, sexet, køn, fantastisk……
Hvor ser du dejlig ud i den kjole, jeg elsker din røv, din næse, dine øjne…..
Jeg tænder på din røv, dine bryster, dine ben….
Du er så klog, kreativ, sjov…..
Tak fordi…..

For mange mænds vedkommende kan det, bl.a., være sætninger som:

Jeg er tryg ved dig, jeg respekterer dig, jeg har tillid til dig….
Jeg elsker dine stærke arme, din brystkasse, din pik…..
Du er lækker, flot, fræk…..
Du er så god til at køre bil, hænge hylder op, fortælle historier, få mig til at grine…
Du tænder mig, jeg tænder på dig…..
Tak fordi….

Som ethvert andet sprog er der, også i dette, forskellige ”dialekter”.

Der kan altså være forskel på om man helst vil roses for noget man er ”god til”, sit udseende eller sin person, begge dele eller f.eks have opmuntrende ord, som også er en ”dialekt”. Som eksemplet jeg nævnte, med min ven i ”del 1”, der opmuntrede mig til at skrive dette indlæg.”Skriver du ikke et indlæg om kærlighedssprogene. Jeg ville gerne have vidst noget om det meget tidligere og jeg vil glæde mig SÅ meget til at læse, hvad du finder på med din dejlige lette og humoristiske måde at skrive på…”

Hér, både roser han min måde at skrive på og opmuntrer mig til at skrive noget.

Opmuntrende og støttende ord kan altså være en måde at bakke sin partner, eller andre nære, op på, så de gør det, de f.eks går og ”drømmer om”. Vi kan alle føle os usikre eller mangle mod, hvilket kan forhindre os i, at få gjort de positive ting vi ønsker. Opmuntrende ord, fra en partner, kan indgyde mod til enten at komme i gang med noget eller at få noget gjort. Sætninger som: ”Din kager smager så godt, du kunne tjene penge på det. Der er sikkert mange, der ville elske dine kager til bryllup og barnedåb”. ”Jeg elsker, at læse det du skriver, du burde skrive noget mere/få udgivet noget”. ”Jeg synes, det er dejligt for dig, at du har besluttet at begynde i vægtvogterne. Jeg vil gerne hjælpe dig og støtte dig på alle de områder, du har brug for” er altså opmuntrende. Vores potentialer er nogle gange skjulte for os selv, men tydelige for vores partner, og med opmuntrende ord fra ham/hende, kan han/hun sætte gang i meget.

Der er mange forskellige dialekter i dette ”sprog”. Jo mere tid du bruger på at finde ud af hvilke ”dialekter” der betyder mest for dig, jo lettere er det for din partner og jo større er udbyttet.

Læs med i næste indlæg, på torsdag, hvor jeg uddyber kærlighedssprog nr 2 ”tilbringe tid sammen”

Kærlige ord fra Jill

Har du og din kæreste brug for hjælp til at finde jeres kærlighedssprog kan i ringe og bestille tid på 6167 7890

Seneste indlæg: